Ofte stillede spørgsmål

FAQ om Driblr
Hvad er Driblr?

Driblr er dansk fodbolds helt nye app til spillere over 12 år samt trænere. Appen giver spillere og trænere mulighed for at indberette en masse data og statistik for de kampe, der bliver spillet i landets fodboldrækker. Man får som spiller en unik mulighed for at tracke sig selv og få overblik over egne data, holdets data samt kommende modstanderes data.  
 
Med Driblr får du overblik over: 

  • Kampe spillet 
  • Antal assists 
  • Antal clean sheets 
  • Holdopstillinger
  • Gule og røde kort 
  • Statistik om modstandere  

Og meget mere.  

Hvor kan jeg finde nyheder om Driblr?

Nyheder om Driblr kan findes på mange digitale medier og ikke kun via appen. På både FacebookInstagram og via hjemmesiden: https://www.driblr.dk/ kan du finde spændende nyheder om Driblr-universet. Vi opdaterer løbende de forskellige digitale sites, hvor du kan læse om de sjoveste statistikker og nyheder, der er sket i den forgangene uge i fodbold Danmark. 

Hvordan bruger jeg Driblr?

Du skal have aktiveret dit Fodboldpas for at kunne bruge Driblr. Det vil tydeligt fremgå, når passet er aktivt.  
 
Alle registrerede fodboldspillere har faktisk et DBU-login, måske kender du bare ikke. Fortvivl ikke. Tryk på ”Glemt adgangskode”-funktionen i Driblr, på Fodbold app’en eller Mit DBU og indtast din mailadresse. På den måde får du brugernavn tilsendt, og muligheden for at nulstille dit password. OPRET IKKE EN NY PROFIL – da denne så vil blive en dobbeltoprettelse, uden dine oplysninger. 

Når du er logget ind på Driblr, har du så mulighed for at indberette al den data og statistik for det hold, som du er tilknyttet. 

Kan jeg aktivere mit Fodboldpas gennem Driblr?

Ja. Du kan aktivere dit Fodboldpas på tre forskellige platforme, hvor Driblr er én af dem. Hvis du er fodboldspiller over 12 år, kan du med fordel aktivere det via. Driblr, Fodbold app’en og via Mit DBU på www.dbu.dk

Hvad er et DBU-login?

Alle spillere i Danmark har et DBU-login. Det login virker til alle DBU-systemer og apps. Vi kan dermed samle alle de ting, som giver mening for dig på én profil og ét login. Både dine personlige data, systemadgange, samt hold- og klubdata mv.

Er Driblr sprogversioneret?

Driblr er på dansk.  

Der er en skriftlig/telefonisk support, som du kan benytte – også i sommerferieperioden. Vores callcenter kan kontaktes på telefonnummer: 4737 4000. Email: driblr@dbu.dk.

Der kan i perioder forekomme længere svartider. 

Hvad kan klubberne gøre?

Vi ønsker at Driblr bliver brugt af alle landets spillere (over 12 år) og trænere for disse spillere. Derfor har kan klubberne allerbedst hjælpe, hvis de opfordrer spillere og trænere til at gøre brug af Driblr – det er jo også sjovt for klubberne, kun at være et klik væk fra alverdens sjove statistikker.  
 
Klubberne kan også hjælpe ved, at de sørger for at oprette/vedligeholde valide e-mailadresser på deres medlemmer i KlubOffice. For klubber som ikke anvender KlubOffice som medlemssystem, er det vigtigt at pointere at data trækkes fra KlubOffice og altså ikke fra Conventus, Klubmodul eller andre 3. parts systemer.  

Bemærk, at fra de største 3. parts systemer findes muligheden for at overføre data elektronisk. Kontakt udbyderen herom.  

 
Se i øvrigt vores Klub FAQ her. 

Hvordan får jeg som spiller direkte besked om min data er blevet brugt?

Hvis du sørger for at have opdateret dine kontaktoplysninger, får du automatisk besked om Fodboldpasset er blevet anvendt – også i forbindelse med Driblr. Allervigtigst e-mail adresse og mobiltelefonnummer. Det er kun din klub (via. deres ”KlubOffice"-system), eller dig selv som kan rette dine data. Du gør det nemmest via profilsiden i Fodbold app'en eller via Mit DBU -> (login på DBU’s eller lokalunionernes hjemmesider på web).

Hvad hvis jeg har skiftet e-mail adresse?

Hvis din e-mail adresse ikke stemmer, kan du ændre den via din DBU-profil (på Driblr, Fodbold app eller Mit DBU). Alternativt skal du bede din klub om at rette den i KlubOffice (klubsystemet). Så har vi de korrekte oplysninger og kan dermed sende dig en mail, når fodboldpasset lanceres. Du kan herefter benytte "Glemt adgangskode" funktionen for at få tilsendt brugernavn og link til at nulstille din adgangskode.

Kan jeg bruge Driblr fra en computer?

Driblr er en app, og den kan kun logge på via en smartphone eller tablet.  Du kan via computeren tjekke vores Facebook, Instagram og hjemmeside ud. Her lægger vi en masse interessante nyheder og statistikker op. 

Jeg har allerede Fodbold app’en – hvorfor skal jeg bruge Driblr?

Driblr er et helt nyt univers, som giver nye fordele med det at være fodboldspiller i Danmark. Med Driblr får du et mere detaljeret indblik i dine og dit holds præstationer. Driblr giver dig en helt ny dimension af viden og data, som du ikke får på Fodbold app'en

Må jeg bruge Driblr, hvis ikke jeg er 12 år?

Driblr er kun til fodboldspillere over 12 år. Du er velkommen til at følge Driblrs Facebook og Instagram profiler. Så når du bliver over 12 år, kan du være med i universet. 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske mit password?

Tryk på ”Glemt adgangskode”-funktionen i Driblr, på Fodbold app’en eller Mit DBU og indtast din mailadresse. På den måde får du brugernavn tilsendt, og muligheden for at nulstille dit password. OPRET IKKE EN NY PROFIL – da denne så vil blive en dobbeltoprettelse, uden dine oplysninger.